Hej naturlig forklaring
Er det rigtigt at man kun kan sejle på havet og ikke køre? Og hvad er det der færge for noget? Og så vil jeg gerne sige tak fordi i læser mit brev, det ville også være supersejt hvis jeg kunne komme i TV!!!!!!
Farvel, Freddie ! 1.B. 6 OG et halvt år.
Gruppe C
torsdag den 16. december 2010
Læserbrev 1 "Hvad har havet betydet for mennesket?" Spørgsmål fra Lise Pedersen 78 år
Kære Naturlig Forklaring
Jeg er meget optaget af havet, specielt menneskets forhold til havet gennem tiderne. Derfor vil jeg gerne spørge om hvad havet betyder for mennesket, altså hvad mennesket bruger havet til osv...
Tak for et fedt program (jeg er en kæmpe fan)
naturligehilsner Lise P.
Gruppe C
Jeg er meget optaget af havet, specielt menneskets forhold til havet gennem tiderne. Derfor vil jeg gerne spørge om hvad havet betyder for mennesket, altså hvad mennesket bruger havet til osv...
Tak for et fedt program (jeg er en kæmpe fan)
naturligehilsner Lise P.
Gruppe C
onsdag den 15. december 2010
Naturlig forklaring
Video med det kendte spørge-program "Naturlig forklaring" fra 1989-99, hvor seerne kunne stille spørgsmål om dyr og natur til et fast panel af eksperter.
http://www.youtube.com/watch?v=KUGIConitbo
http://www.youtube.com/watch?v=KUGIConitbo
Roller i gruppearbejdet
I skal i hvert gruppearbejde skiftes til at have en rolle som i skal påtage jer under arbejdet. Det skal påpegs at der er tale om ligeværdige roller, ikke et hierarki. Hvis nogle foretrækker en vis rolle, må de gerne beholde den, med resten af gruppens tilladelse.
1. Formand: Hovedansvarlig for samarbejdet, kontakt til læreren. Som ordstyrer har vedkommende ansvaret for, at alle bliver hørt.
2. Kreativ/idérig person: Hovedansvarlig for at få så mange sider af sagen belyst, undersøge andre løsningsmuligheder, komme med gode ideer hvis det er muligt.
3. Fagmand: Hovedansvarlig for det faglige niveau, for at søge viden frem, for at nå frem til et produkt.
4.Sekretær: Hovedansvarlig for overholdelse af tidsplaner, have styr på materialet, få gjort ting færdige, nedskrivning i hæfte og indlæg mv.
1. Formand: Hovedansvarlig for samarbejdet, kontakt til læreren. Som ordstyrer har vedkommende ansvaret for, at alle bliver hørt.
2. Kreativ/idérig person: Hovedansvarlig for at få så mange sider af sagen belyst, undersøge andre løsningsmuligheder, komme med gode ideer hvis det er muligt.
3. Fagmand: Hovedansvarlig for det faglige niveau, for at søge viden frem, for at nå frem til et produkt.
4.Sekretær: Hovedansvarlig for overholdelse af tidsplaner, have styr på materialet, få gjort ting færdige, nedskrivning i hæfte og indlæg mv.
torsdag den 9. december 2010
1. Klimaet i ørken er meget tørt. Der falder under 200mm nedbør. Nogen gange kan der komme meget kraftig storm. Temperaturen ligger omkring 40-50 grader om dagen men om natten kan den komme ned under frysepunktet.
2. En drommedar har en stor pukkel hvor den gemmer fedt og opbevarer vand den kan gå op til 45 km på en dag. Desuden har den lange øjenvipper så den kan beskytte sig mod sandstorm.
De eneste insekter der lever i ørknen er skorpioner edderkopper og myrer, Skorpioner og edderkopper har hård skel og små øjne så de beskytter sig mod sandstorm. Om dagen gemmer de sig i huler eller under sten. Så de er beskyttet mod varme. Myrer går bare ind i deres myrerturer. Ørken rotter har små ører og små kroppe så de er godt beskyttet mod varmen. Også de gemmer sig on dagen og kommer først frem om dagen.
Kilde: mit hoeved Skrevet af: Laurids, Jonathan og Niels.
2. En drommedar har en stor pukkel hvor den gemmer fedt og opbevarer vand den kan gå op til 45 km på en dag. Desuden har den lange øjenvipper så den kan beskytte sig mod sandstorm.
De eneste insekter der lever i ørknen er skorpioner edderkopper og myrer, Skorpioner og edderkopper har hård skel og små øjne så de beskytter sig mod sandstorm. Om dagen gemmer de sig i huler eller under sten. Så de er beskyttet mod varme. Myrer går bare ind i deres myrerturer. Ørken rotter har små ører og små kroppe så de er godt beskyttet mod varmen. Også de gemmer sig on dagen og kommer først frem om dagen.
Kilde: mit hoeved Skrevet af: Laurids, Jonathan og Niels.
Ørken
1. Klimaet i ørkener er et af de varmest i verden, eftersom nedbøren er meget lav, men når regnen endelig kommer, er den utrolig ekstrem, det meste af vandet når det har regnet når ingen gang at synke i jorden, men løber væk på overfladen. Temperaturen er omkring de 40-50c om dagen, og om natten er den under frysepunktet.
2. Dromedaren har en pukkel hvor der er fedt, dromedaren har også evnen til at opbevare vand til lange ture eller perioder uden nedbør, på den måde er den tilpasset til klimaet.
Insekterne kan opvare sig under sten hvor de kan søge ly i dagens hede varme og de kommer først frem om natten. Insekternes vandbehov bliver dækket af dug.
Skrevet af Ida, Robin, Kirsa og Nils
Kilde: Robins Nybiologi 1 bog med matematik bogpapir.
2. Dromedaren har en pukkel hvor der er fedt, dromedaren har også evnen til at opbevare vand til lange ture eller perioder uden nedbør, på den måde er den tilpasset til klimaet.
Insekterne kan opvare sig under sten hvor de kan søge ly i dagens hede varme og de kommer først frem om natten. Insekternes vandbehov bliver dækket af dug.
Skrevet af Ida, Robin, Kirsa og Nils
Kilde: Robins Nybiologi 1 bog med matematik bogpapir.
onsdag den 8. december 2010
ØRKENEN
Se følgende videoer:
Se hvordan Bear Grylls fra Discovery Channel overlever i ørkenen:
http://www.youtube.com/watch?v=qrsQnGnsYxw&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=mlERUULGCA0&feature=channel
Svar på følgende spørgsmål ved hjælp af side 42-43:
(Skal laves derhjemme hvis I ikke når det i timen)
1. Hvordan er klimaet?
2. Hvordan tilpasser planter og dyr sig til ørkenen? Kom ind på følgende:
Dyr: insekterne, gnaverne, fuglene, dromedaren
Planter: ørkenplanterne, søjlekaktus
3. Hvordan lever menneskene i ørkenen?
4. Hvad ville I tage med ud i ørkenen for at overleve?
Se video om dyrelivet:
http://www.youtube.com/watch?v=bWfslaxznGw&feature=channel
Se hvordan Bear Grylls fra Discovery Channel overlever i ørkenen:
http://www.youtube.com/watch?v=qrsQnGnsYxw&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=mlERUULGCA0&feature=channel
Svar på følgende spørgsmål ved hjælp af side 42-43:
(Skal laves derhjemme hvis I ikke når det i timen)
1. Hvordan er klimaet?
2. Hvordan tilpasser planter og dyr sig til ørkenen? Kom ind på følgende:
Dyr: insekterne, gnaverne, fuglene, dromedaren
Planter: ørkenplanterne, søjlekaktus
3. Hvordan lever menneskene i ørkenen?
4. Hvad ville I tage med ud i ørkenen for at overleve?
Se video om dyrelivet:
http://www.youtube.com/watch?v=bWfslaxznGw&feature=channel
torsdag den 18. november 2010
Løvskoven

Løvskoven ligger i subtropisk klima og tempereret klima. I løvskoven vokser forskellige træsorter, bl.a. eg, birk, ask, lind, rødel og bøg. Det kan være på sumpede arealer nær søer og åer, hvor træerne får lov til at passe sig selv. Her sår træerne sig selv, og de får lov til at blive gamle og forfalde.
kilder:ny biologi 1
Skrevet af: Karen og Iben
torsdag den 11. november 2010
Nåleskovens beboere

Kilde: http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Pattedyr/Gnavere/Baever/
Bæver:
Bæveren er Europas største gnaver. Den kan blive 95- 135 cm lang, eks. Halen som kan blive 25-37 cm lang. En fuldvoksen bæver vejer 15-35 kg.
For mere end 1000 år siden udøde bæveren i Danmark, men i 1999 genindsatte man bæveren for første gang i landet. Bæveren opleves mest i 'Klosterheden', som er et af Danmarks største skovområder. De findes også i Nordsjælland, hvor der er indsat en mindre familie i 2009. Der lever omkring 100-120 individer i Danmark.
Bæveren bor i hytter, som de selv bygger af grene, kviste og mudder på bredden af et vandløb eller en sø. De særlige på land, men derimod i vand, og det er nok forklaringen på at deres føde er indenfor 30 m fra vandkanten.
Bæveren lever udelukkende af planter og bak fra løvtræer om vinteren. Om sommer sommeren lever bæveren af skud, blade, knopper, småkviste, vandplanter og urter. De foretrækker bævreasp, birk og pil, som er i nåleskoven.
Når en bæver er ca. 2 år gamle er de kønsmodne. De får et kuld om året i tidsperioden fra maj til juni.
Skovmår:
Skovmåren lever i nåleskovene i Canada og forskellige steder i Europa. Den er brun og sort. Den har en cremefarvet eller gul plet på struben og vejer ca. 1,5kg. Den er i familie med mink, odder, grævling, jærv og væsel. Hannerne er for det meste en smule større and hunnerne. Arten er truet af ræve og ørne. Deres pels bliver blødere og tykkere om vinteren. Den lever også i Danmark og mange den er en stor pestilens fordi den æder høns og andre dyr.
Kilde: wikipedia
Skrevet af: De seje: Iben, Karen, Carl-Emil og Martin c

Hvordan tilpasser bæveren sig nåleskoven?
Bæveren bygger dæmninger i floder og søer. Den har svømmehud mellem bagpoterne så den kan svømme hurtigere. Om sommeren spiser den urter og skud. Om vinteren spiser den bark fra asp, birk og pil. Bæveren kan blive 70-100 cm og dens hale 25-35 cm og vejer 25-35 kg. Den bygger dæmninger så den har et sted at bo. Dens hytte ligger altid ved et vandløb.
Nåleskoven og al deens dyr.
På nåleskovsområder er der ikke mange mennesker der bor, men tilgengæld bor der mange spændende dyr i nåleskoven. Som fx. elg som lever i de sumpede dele af de nordlige nåleskove, os som også er det største dyr i nåleskoven, bæveren, som er et lille dyr som borr i sumpede søer og rolige floder i skoven, men desvære bliver bægge dyr meget jaget af mennesker. Men det er ikke kun planteædere som bor i nåleskove, for der bor også rov og toprovdyr. Hornugle, skovmår og duehøg er alle rovdyr i nåleskoven ,som lever af kød fra andre dyr. Et typisk toprovdyr er dog også bjørn, ulv, los og jærv som også er faaarlige for mennesker.
Hvilke fjender har nåleskoven

Har nåleskoven fjender? Ja, og virkeligheden er skovens største fjende os selv! Vi fælder dem, og bruger dem som brænde når vi skal have varme. F.eks i Danmark ved Christian d 4. tid der han fældede utallige reserver af danmarks træer og brugte dem til Rosenborg, Børsen osv. Dette gjorde at utrolig mande dyrearter udøde og efterfølgende sultede mange pågrund af at Uroksen og andre dyr var væk.
Nåletræernes Fælding
Nåle skove vokser mest i de Nordlige egne. Man bruger nåletre til møbler, husbyggeri, papir og meget mere. Nåletræer er meget eftertrækket, så man bruger store midler til at frem skynde deres voksningshastighed. Man bruger også mange midler for at få dem frem til kunderne. Det giver mange problemer for dyrene der lever i nåleskoven.
Nåleskovens dyr


I nåleskoven findes der 3 forskellige slags dyre grupper...
1 toprovdyr er de "farlige" dyr i skoven som spiser de fleste dyr i skoven.' fx er ulven og bjørne nogle af toprovdyrene i nåleskovene, men er dog ikke de største dyr i skoven for det er elgen.
bjørnen er et pattedyr som er farligt både for dyrene og mennesker. bjørnen kan veje fra 300-800 kg.
2 rovdyr: rovdyr er de dyr som spiser andre rovdyr og planteædere. fx en stor hornugle har et vingefang på 160-188 cm og en længde på 60-75. Den store hornugle er Europas største ugle og den vejer mellem 2-4 kg.
3 planteædere er de ikke så farlige dyr som spiser planter og frø fra træerne. En elg er en stor hjort med klove en han elg kan veje 300-450 kg men hunnen er lidt mindre. Elgen er en truet dyreart fordi at den ofte bliver skudt af mennesker eller dør af trafikuheld eller sammenstød. Elgen bor i sumpede dele eller dyb sne.
torsdag den 4. november 2010
Hvordan tilpasser polarræven sig i de kolde egne?

Polarrævens pels er beregnet til det kolde nord. Først ved -40 grader, behøver den at øge stofskiftet for at holde varmen. Samtidig er polarræven i stand til at oplage fedt. Fedtet hjælper på varmen og er en slags reserve. Det vil sige at polarræven kan undvære føde i flere uger. Polarræven skifter pels. Om vinteren er den hvid. Om sommeren er den brun. Pelsen fungerer som en slags camouflage. (Kilde: Skandinavisk Dyrepark)
Hvilke leveforhold har planter og i dyr i Polarområderne?
Som vi ser det er leveforholdene meget hårde i polarområderne. På grund af isen og den voldsomme kulde, gror der ikke så mange planter. Da der ikke er så mange planter, er der ikke så meget mad til de planteædende dyr. Derfor er der ikke så mange planteædende dyr, og derfor er der ikke så meget mad til de kødædende dyr.
Om vinteren graver nogle dyr sig ned under sneen, og lever i tunneller. Mens andre sagtens kan klare sig oven på sneen, pga. en tyk fjerdragt, en tyk pels, eller meget spæk(fedt). Men nogle dyr, som f. eks. myggene, lever kun om sommeren og dør om vinteren, men deres æg overlever hele vinteren, og uklækker til foråret.
Kilder fra Ny biologi 1
Lavet af Karen, Martin C, Carl-Emil og Iben
Om vinteren graver nogle dyr sig ned under sneen, og lever i tunneller. Mens andre sagtens kan klare sig oven på sneen, pga. en tyk fjerdragt, en tyk pels, eller meget spæk(fedt). Men nogle dyr, som f. eks. myggene, lever kun om sommeren og dør om vinteren, men deres æg overlever hele vinteren, og uklækker til foråret.
Kilder fra Ny biologi 1
Lavet af Karen, Martin C, Carl-Emil og Iben
Klima opvarmning
Hvordan ville dyrene i et koldt klima reagere hvis deres levested blev varmere.
Dyrene vil reagere meget slemt, eftersom at dyret tit tager udnyttelse af det kolde klima til at fange føde og andet. det ville også have konsekvenser for den næste generation hvis dette skulle ske eftersom at de ville få det utroligt varmt pågrund af deres pels til kulden. men der ville også være fordele ved det, blandt andet at andre dyr ville kunne leve der som Grizzly bjørne, men det ville dog også udkonkurrere isbjørnen måske, hvilket ville konkludere i et stort rod!
Dyrene vil reagere meget slemt, eftersom at dyret tit tager udnyttelse af det kolde klima til at fange føde og andet. det ville også have konsekvenser for den næste generation hvis dette skulle ske eftersom at de ville få det utroligt varmt pågrund af deres pels til kulden. men der ville også være fordele ved det, blandt andet at andre dyr ville kunne leve der som Grizzly bjørne, men det ville dog også udkonkurrere isbjørnen måske, hvilket ville konkludere i et stort rod!
hvordan ser isbjørnens fødekæde ud?
Isbjørnens fødekæde er ret indviklet, for isbjørnen spiser flere end en ting. De lever mest af sæler men, de spiser også fisk og hvis de er sultne så spiser de også andet kød. Fødekæderne ser sådan ud:
Isbjørn >> sæl >>fisk >> plankton
Isbjørn >> fisk >> plankton
Isbjørn >> kanin >> planter
Kilder: Ny biologi 1, Victor, Kirstine, Maria Louise. :)
Isbjørn >> sæl >>fisk >> plankton
Isbjørn >> fisk >> plankton
Isbjørn >> kanin >> planter
Kilder: Ny biologi 1, Victor, Kirstine, Maria Louise. :)
Er polarområderne truede?
Polarområderne er truede på grund af den globale opvarmning. Isen på polarområderne smelter blandt andet på grund af drivhuseffekten, og fordi at isen smelter, kan dyrearter og/eller planter blive truet eller de kan uddø. Hvad er drivhus effekt? Når man går ind i et drivhus kan man straks mærke at det er varmt og fugtigt også selvom det måske er koldt udenfor. Drivhusets glasvægge holder nemlig på varmen, derfor er det varmt i et drivhus! Det er egentlig det samme med vores planet, Jorden... I atmosfæren omkring jorden er der nogle såkaldte "drivhusgasser", som holder på varmen i atmosfærens inderste lag. ( kilde: Sun Media )
Skrevet af: Ida, Nils, Niels og Kirsa fra 7.B.



Hvilke overlevelsesegenskaber har dyrene på Antarktis og hvilke dyr er der på Antarktis

Antarktis er 13829430 km2 stort. Sælen lever mest syd på af alle dyr.Sæleungen får mælk af sin mor, og den er også et pattedyr. Sælene lever på isen året rundt, og dykker ned i havet efter mad.
Kongepingvinens vægt er ca. 15 kilo. Den er ca. 95cm høj og den lever af små fisk, små blæksprutter og krabsdyr.
Abonner på:
Opslag (Atom)